Ordet ratifikation bruges til at definere den handling, hvormed en person, enten i ord eller skriftligt, bekræfter eller godkender situationer eller handlinger. Man kan så sige, at ratifikation er en måde at give samtykke til noget eller nogen for at bekræfte dets godkendelse, dets rigtighed eller dets kontinuitet et eller andet sted, i tilfælde af at det er knyttet til mennesker. Det er yderst vigtigt for afklaring af fakta såvel som for at stoppe rygter, da usikkerhed og mistillid elimineres helt, når en ratifikation manifesteres.
For eksempel er det i en journalistisk sammenhæng vigtigt, at det før offentliggørelsen af en nyhed er ratificeret, dette for at give det sandhed, og at mediet, der sender det, ikke mister troværdighed.
I juridiske sager er ratifikation en erklæring om vilje, hvormed en person giver sit samtykke til at blive nået ved virkningerne af en juridisk handling, som oprindeligt ikke har rimelig juridisk magt til at binde ham.
På den anden side er ratificeringen af underskrifter, der foretages i de offentlige notarier, dokumenter, hvorigennem notaren siger, at de mennesker, der viste sig for ham, kom til at anerkende og ratificere de underskrifter, de stemplede på et specifikt dokument, og at de siger, at de er helt i hans egen håndskrift. Det eneste nødvendige krav til udfyldelse af dette dokument er præsentationen af det originale dokument, hvis underskrifter vil blive ratificeret.
