Det er den type ledelse, der udføres af en person, der tager højde for deltagelsen af de andre medlemmer, der udgør en organisation, accepterer de ideer og kritik, de måtte have for at forbedre sig, ud over at besvare eventuelle bekymringer, som folket under deres position, de har, hvilket skaber tillid blandt deres underordnede, dette tilskynder til teamwork og til gengæld at nå de opstillede mål.
I virksomheden er denne type lederskab præget af at tilskynde medarbejdernes deltagelse i beslutningsprocessen, hvilket får dem til at føle sig godt tilpas i at arbejde i det, og at motivationen til at udføre jobbet stiger, når de implementeres foranstaltninger høres disse først af arbejdere for at bede om deres mening, uden at ordet fra den ene er mindre værd end en andens, og hvor lederen kan tilbyde løsninger, hvis de ikke er enige i foranstaltningen og træffer beslutningen til noget demokratisk.
En demokratisk leder er kendetegnet ved delegering af funktioner, dette for at lette den arbejdsbyrde, der kan falde på ham, ser han altid efter en måde, som alle mennesker under hans ansvar føler sig godt tilpas med det, der gøres og hvis ikke, forsøger han at lytte til, hvad folk har at sige, og så tilbyder han mulige løsninger for at løse problemet er han altid opmærksom på, at hver eneste af arbejdstagerne deltager i aktiviteterne uden at gøre enhver forskelsbehandling, lytter altid til de meninger, forslag og ideer, som andre kan bidrage med, uanset om han er enig eller ej, og endda tilskynder til denne type intervention.
Demokratisk lederskab er kendetegnet ved at fremme andre menneskers initiativ og kreativitet, hvilket letter arbejdstagernes samarbejde, skaber også et bånd mellem arbejdere og lederen, hjælper væksten og udviklingen af virksomhedens medarbejdere, alt dette kan være en fordel for virksomheden, da medarbejderne føler sig godt tilpas og kan skabe en stor følelse af tilhørsforhold, hvilket afspejles i medarbejderens resultater.
Selvom denne ledelse betragtes som en af de bedste, har den også nogle mangler, for eksempel er det undertiden umuligt at nå til enighed mellem to eller flere parter om en beslutning, da selvom flertallet er enig, vil den altid eksistere mindretallet, der ikke støtter det, hvis al tillid lægges på arbejderne, kan det på et eller andet tidspunkt afvige fra det mål, der skal nås, lederen kan blive udsat for hård kritik og endda holdning til foragt, det kan også være på tidspunktet for fastsættelse af et mål er forsinket, da det først skal debatteres for at nå til enighed.
