En appel til Amparo er en erstatningsproces afhængigt af lovgivningen i det pågældende land, beskyttelsen af borgerens forfatningsmæssige rettigheder og dem, der er kendt og regeret, eller en bestemt domstol som forfatningsdomstolen, højesteret o En almindelig dommer ved domstolen i henhold til bestemmelserne i hvert lands procesret. Amparo opfylder en dobbelt funktion: borgernes beskyttelse i hans grundlæggende garantier og hans egen forfatning for at garantere ukrænkeligheden af hans forskrifter og havet ved generelle normer i strid med disse forskrifter eller ved autoritetshandlinger, der krænker indholdet af de anerkendte grundlæggende rettigheder i forfatningen.
I henhold til procedurelovgivningen i hvert land kan beskyttelsen garanteres gennem en retssag eller gennem en processuel appel.
Som en handling består amparoen i at beskytte på en original måde i begyndelsen af processen alle rettigheder, der ikke er fysisk eller ambulant frihed (disse er specifikt beskyttet af habeas corpus). Ligesom habeas corpus garanterer udøvelsen af fysisk eller ambulant frihed, har amparoen en tendens til at garantere nogen af de andre grundlæggende rettigheder. Derfor kan enhver person, der fratages nogen af de rettigheder, der udtrykkeligt eller implicit er anerkendt i forfatningen, en lov eller, hvor det er relevant, i internationale traktater, ty til denne handling.
Som en ressource er amparoen en yderligere proceduregaranti for borgeren. Selvom hele det retlige organ har pligt til at håndhæve lovgivningen, når en retssag er afsluttet, og borgeren finder, at hans grundlæggende rettigheder er blevet krænket, en appel om beskyttelse for det kompetente retslige organ.
Det navn givet til ressource i de forskellige latinamerikanske stater er et land af landet, der er, Bolivia (tidligere kaldet "Amparo Appel"), Ecuador og Peru kaldes "amparo handling", i Colombia "" Og i Brasilien " Sikkerhedsmandat “; Herunder en appel indgivet til den interamerikanske menneskerettighedsdomstol for det, der kaldes "interamerikansk amparo."
De, der er imod kriteriet om, at amparoen betragtes som en ressource, fastholder, at en ressource altid opstår inden for en proces; Selvom amparo ikke har til hensigt at rette dårlige procedurer eller korrekt fortolke de gældende regler i en omstridt proces, men snarere at forsøge at beskytte folks grundlæggende rettigheder. For at styrke denne position argumenteres det ligeledes for, at retsmidlerne kun virker mod myndighederne, mens amparoen også fortsætter mod enkeltpersoner.
