Udtrykket bruges inden for statistik og sandsynligheder og anvendes på de data eller tal, der skal være de samme, men som ikke desto mindre ikke er. De modtager dette navn, fordi de repræsenterer det samme og skal fortolkes på samme måde, men beregnes med forskellige metoder eller ikke kommer fra samme kilde, idet de tages med forskellige indsamlingsteknikker.
Denne betegnelse bruges til at henvise til data, generelt indikatorer eller indekser, der kommer fra beregningen med statistiske metoder ved hjælp af et stort antal prøver. Disse data repræsenterer det samme fænomen, for hvilket de beregnes, men metoden anvendt til deres bestemmelse er forskellig, så længe de er gyldige, det vil sige, at det på begge måder er muligt at nå frem til de nævnte data.
En anden måde, der resulterer i en statistisk uoverensstemmelse mellem to tal eller data er, at informationskilderne eller dataindsamlingsteknikkerne er forskellige, eller at de repræsenterer variationer. Det skal bemærkes, at statistik er en videnskab, der gør det muligt at slutte sig til hele datapopulationer baseret på en repræsentativ prøve, men den er ikke præcis, derfor bruges et udtryk kaldet fejl eller slap rækkevidde også i denne videnskab.
Baseret på ovennævnte kan det siges, at en statistisk uoverensstemmelse er teknisk acceptabel, når værdierne ligger inden for fejlområdet.
Uno de los casos más comunes donde se presenta la discrepancia estadística es en la economía, donde al calcular el producto interno bruto de un país se realiza con nubes de datos recolectados de forma independiente según criterio industrial o de consumo.
