Bakterien er den mindste encellede organisme, der findes på Jorden, den tilhører monera-kongeriget, den er kendetegnet ved at have en prokaryot celle, hvor dens genetiske materiale normalt findes grupperet i en nuklear region, der mangler sin egen kuvert eller membran; det vil sige, den har ikke en kerne eller celleorganeller (mitokondrier, kloroplaster osv.). Efter deres form kan bakterier klassificeres i: baciller (langstrakte eller stangformede), vibrioer (buede), spiriller (bølgede eller spiralformede) og kokker (afrundede). Sidstnævnte kan forekomme isoleret, parvis (diplokokker), i justerede grupper (streptokokker), i uregelmæssige masser (stafylokokker) eller i kubiske masser (sarciner).
De bakterier har også som dens ernæring, evnen til at anvende forskellige former for energi og kemiske struktur af deres cellevæg eller nogle variety forskelle. Nogle er heterotrofe, de kræver ikke en strømkilde for at overleve; og andre er autotrofer (fotosyntetiserende eller kemosyntetiske midler), der er i stand til at opnå energi fra enkle stoffer.
De heterotrofiske bakterier sammen med svampe beriger jorden og fremmer plantevækst og nedbryder således organisk materiale og spiller således en nøglerolle i økosystemer.
Et stort antal bakterier er dem, der producerer nogle mest almindelige og farlige sygdomme i levende organismer såsom kolera, syfilis, lungebetændelse, stivkrampe, tyfus, difteri osv. Det skal dog bemærkes, at nogle bakterier er nyttige, hjælper med at nedbryde fordøjet mad, og andre er i stand til at producere antibiotika og bruges i videnskabelig forskning specifikt inden for bioteknologi og genteknologi.
På den anden side har bakterierne en bred industriel anvendelse til fremstilling af ost, yoghurt og mejeririvater som et resultat af mælkesyringsprocessen; vin, øl og andre alkoholholdige drikkevarer, fremstillet ved alkoholfermentering; eddike eller eddikesyre, opnået i eddikesyrefermentering, og også i produktionen af blandt andet citronsyre, acetone.
