Prostaglandiner er en gruppe af fysiologisk aktive lipidforbindelser, der har forskellige hormonlignende virkninger hos dyr. Prostaglandiner er blevet fundet i næsten alle væv hos mennesker og andre dyr. De stammer enzymatisk fra fedtsyrer. Hver prostaglandin indeholder 20 carbon -atomer, herunder en 5-carbonring. De er en underklasse af eicosanoider og af prostanoidklassen af fedtsyrederivater.
Strukturelle forskelle mellem prostaglandiner forklarer deres forskellige biologiske aktiviteter. Et givet prostaglandin kan i nogle tilfælde have forskellige og endda modsatte virkninger på forskellige væv. Det samme prostaglandins evne til at stimulere en reaktion i et væv og hæmme den samme reaktion i et andet væv bestemmes af typen af receptor, som prostaglandinet binder til. De fungerer som autokrine eller parakrine faktorer med deres målceller til stede i umiddelbar nærhed af stedet for deres sekretion. Prostaglandiner adskiller sig fra endokrine hormoner, da de ikke produceres på et bestemt sted, men mange steder i hele kroppen.
Prostaglandiner er potente lokalevirkende vasodilatatorer og hæmmer blodpladeaggregation. Gennem deres rolle i vasodilatation er prostaglandiner også involveret i betændelse. De syntetiseres i væggene i blodkarrene og tjener den fysiologiske funktion til at forhindre unødvendig koageldannelse samt regulere sammentrækningen af glat muskelvæv. I modsætning hertil er thromboxaner (produceret af blodpladeceller) vasokonstriktorer og letter blodpladeaggregering. Navnet kommer fra dets rolle i dannelsen af blodpropper (trombose).
Specifikke prostaglandiner er navngivet med et bogstav (der angiver typen af ringstruktur) efterfulgt af et tal (der angiver antallet af dobbeltbindinger i carbonhydridstrukturen). F.eks. Forkortes prostaglandin El PGE1 eller PGE1, og prostaglandin I2 forkortes PGI2 eller PGI2. Nummeret er traditionelt opdelt, når sammenhængen tillader det; Men som med mange lignende nomenklaturer, der indeholder abonnement, går abonnementet simpelthen tabt i mange databasefelter, der kun kan gemme almindelig tekst (som PubMed bibliografiske felter), og læsere er vant til at se og skrive det intet abonnement.
