Kulturarv er fortidens kulturarv, der tilhører et bestemt område, som også vedligeholdes til i dag og overføres til nutidens og fremtidige generationer, så de kan få mulighed for at værdsætte den nævnte arv. De organisationer, der har ansvaret for at identificere og klassificere bestemte aktiver som relevante for kulturen i en region og endda for hele menneskeheden, er også ansvarlige for at sikre bevarelse og beskyttelse af disse aktiver på en sådan måde, at de opretholdes på den bedste måde for de kommende generationer, og det kan være genstand for undersøgelse og kilde viden såvel som følelsesmæssige oplevelser for alle dem, der bruger, nyder og besøger dem.
Med hensyn til pålydende værdi for kulturarv blev den officielt accepteret i 1972, da UNESCO nåede til enighed om at give en sådan sondring.
UNESCO er en organisation, der er en del af De Forenede Nationer, og som siden dets grundlæggelse har haft som hovedmål at bidrage til fred og sikkerhed på planeten gennem fremme af uddannelse, videnskab og kultur og alt, hvad er forbundet med de førnævnte grene. Det er grunden til, at UNESCO-konventionen om beskyttelse af verdens kulturarv og naturarv siden 1970'erne har fået til opgave at identificere og beskytte den kulturelle og naturlige arv af største betydning for planeten, da det på denne måde vil være muligt at bevare det til fordel for de kommende generationer.
I en række officielle UNESCO-tekster lægges der særlig vægt på behovet for at sikre, at kulturarven ikke forsvinder. Derfor er dets beskyttelse og bevarelse nødvendigt for at bekæmpe dets nedbrydning eller mulige forsvinden i en ikke alt for fjern fremtid.
Der er naturområder kan også betragtes som kulturarv, er det fordi visse geologiske formationer eller biologisk har en værdi så høj, og det er umuligt ikke kun overveje som sådan. Når denne anerkendelse er erhvervet, vedtages der alle mulige foranstaltninger for at bevare stedet, såsom rehabilitering af stedet, dets forfremmelse samt garantier for dets bevarelse.
