Humaniora

Hvad er pantomimic? »Dens definition og betydning

Anonim

Pantomimic er en specialitet i den dramatiske kunst, der anvendes på mime-sproget (kommunikation gennem bevægelser). Gennem pantomimik kan historier fortælles uden brug af dialog eller ord, det vil sige at fortællingen er baseret på udtryk eller kropsbevægelser. Kunstneren, der udtrykker sine følelser og ideer gennem bevægelser, kaldes mime.

Gennem pantomimik fortæller mime historier gennem deres bevægelser og bevægelser, deres optræden er normalt solo, og deres krop er det medium, de bruger til at kommunikere. Pantomimikken har sin oprindelse i det antikke Grækenland, og hvor kunstnerne brugte masker med forskellige følelsesmæssige udtryk for at kunne spille rollen, blev alt dette ledsaget af musik.

Med tiden går denne naturskønne disciplin på mange måder: i form af komedie eller drama, orienteret mod det akrobatiske eller rettet mod børn.

På samme måde udføres pantomimic ofte i gadeteatre, hvor mime optræder individuelt, hvor deres kostumer er et af de vigtigste elementer. Det skal være meget karakteristisk, da det visuelle indtryk, det skaber på seeren, er essentielt, da hvis det ikke er tilfældet, påvirker det ikke. Det skal være let tøj, der letter udførelsen af ​​bevægelser, de klassiske farver i efterligningsgarderoben er sorte og hvide. Hvide handsker bruges til at fremhæve hænderne. Ansigtet er normalt malet hvidt.

Kunstnere som Marcel Marceau, Charles Chaplin og Buster Keaton har vist stort talent for pantomimik.

De elementer, der udgør kommunikation i pantomimic, er:

De bevægelser i ansigtet; ansigtet består af mange muskler, hvorfor mime, når man udfører bevægelser med det, kan repræsentere forskellige bevægelser for at kommunikere.

Den kropsholdning af kroppen. Mime ved at indtage forskellige stillinger vil være i stand til at udtrykke forskellige følelser.

Håndbevægelserne. Gennem dem er det muligt at ledsage sproget og gennemføre kommunikationen. Hænder har ikke brug for lyde for at udtrykke mange begreber.

Med pantomime bliver kroppen et uerstatteligt instrument til menneskelig udtryk, der gør det muligt at have forbindelse til andre og med miljøet.