Dette er navnet på brugen af musik og alle de elementer, der komponerer den i processer, gennem hvilke kommunikation, læring og relationer letter dem, der anvendes, og derved opnår tilfredsheden med kognitive, sociale, mentale behov. fysisk, integration og følelsesmæssig, opnåelse af mental rehabilitering af patienter, der har lidt en form for traume og dermed deres livskvalitet.
Brugen af musik som en form for terapi dateres tilbage til 1500 f.Kr., da der er skrifter, der tyder på, at den egyptiske civilisation mente, at musik havde evnen til at helbrede sjæl, sind og krop, derudover mente egypterne, at musik det kunne have en vis positiv effekt på kvinder og fertilitet. Grækerne var også pionerer i brugen af musikterapi, idet de var i Grækenland, hvor de første videnskabelige baser blev rejst. Den store filosof Platon forsvarede ideen om, at musik havde potentialet til at skabe glædeFor sin del troede Pythagoras på det forhold, som stjernerne havde til musik, han havde også ideen om, at psykiske sygdomme var årsagen til en harmonisk lidelse i sjælen, på den anden side gennemførte Aristoteles vigtige undersøgelser af det tætte forhold, som eksisterer mellem menneske og musik, der er i stand til at påvirke karakteren og stemningen af det samme.
Musikterapi anvendes til behandling af neurologiske sygdomme, såsom skizofreni, Alzheimers, hukommelsestab, Parkinsons, også taleforstyrrelser såsom Tourette og adfærdsproblemer, hvilket i mange tilfælde lykkes at forbedre psykologiske symptomer, såsom angst opmærksomhedsunderskud og isolation.
Hos ældre kan denne terapi være meget gavnlig og øge kognitive evner såsom orientering, koncentration, opmærksomhed og kommunikationsevner. Psykologisk kan det hjælpe med at tilskynde til social interaktion og derved undgå at isolere sig fra verden og derved øge selvværd. Dets virkninger kan også afspejles i den fysiske krop, da det hjælper med at forbedre musklerne og opretholder mobilitet i de fælles områder af kroppen.
