Liberalisme er en type filosofisk doktrin af politisk, social og økonomisk karakter, som er ansvarlig for at forsvare hver persons frihed og rejser modstand mod det faktum, at regeringen griber ind i civile sager. På samme måde er det karakteriseret ved at være et system, der fremmer tolerance i menneskelige relationer ud over dets frihed, baseret på ideen om fri vilje. Liberalismen er stærkt imod andre doktriner såsom despotisme, konservatisme og absolutisme, for ikke at nævne totalitære, absolutistiske og diktatoriske regeringssystemer. Hvad i dag er kendt som stati loven er det en idé, der hovedsageligt er baseret på liberalisme, og som i så fald sker det også i dem, der er magtfordeling og deltagelsesdemokrati.
Begrebet liberalisme er forbundet med to elementer, det ene er økonomisk og det andet socialt. Den første for sin del bruges i de liberale principper for materielle aspekter af folket, såsom en regerings ikke-indblanding i befolkningens økonomiske anliggender, for hvilke der normalt fremsættes forslag, f.eks. Nedsættelse af toldsatser så lave som muligt og udryddelse af reguleringsmekanismer i sektoren, kommerciel, industriel og produktiv, alt dette understøttes af argumenterne for lige vilkår for alle mennesker, hvilket igen afspejles i en fair konkurrence.
På den anden side, i det sociale aspekt, anvendes liberalisme hovedsageligt i principperne for hver persons politiske frihed, som den er ansvarlig for at afskyr regeringens indtrængen i sager relateret til procedurer af hver persons private karakter og i deres interpersonelle forhold. Derfor er social liberalisme ansvarlig for at fremme det frie valg af religion såvel som retten til frit at udtrykke sig uden frygt for gengældelse ud over at inderligt forsvare de forskellige typer relationer.
Politisk karakteriseres liberalisme, fordi magten hviler på borgerne, det vil sige, at folket er ansvarligt for at vælge dem, der skal repræsentere dem frit, det betyder, at demokrati er det system, der dominerer liberalismen.
