Udtrykket ed kommer fra det latinske iuramentum og betyder bekræftelse eller benægtelse af en handling, der placerer Gud som et vidne. Dette ord er en slags løfte, hvor noget eller nogen påberåbes.
Ed kan være en intern og meget personlig handling, da den person, der blev svoret, søger at opfylde et bestemt formål eller gøre en bestemt indsats. Denne handling er en del af en slags pagt indgået af subjektet og Gud eller den, som erklæringen er afgivet til.
Der er andre typer eder, der i modsætning til den allerede nævnte udgør som højtidelige offentlige handlinger. Et eksempel på dette er de embedsmænd, der indtager en stilling i staten og aflægger en ed for folket som en garanti for opfyldelsen af deres forpligtelser og ansvar.
Ligeledes aflægger andre fagfolk eder på tidspunktet for eksamen som en symbolsk handling, et bevis på dem er lægerne, der skal udføre det, der kaldes den hippokratiske ed, hvis mål er, at de lover, at de vil udføre deres arbejde med samvittighed og med absolut ansvar over for de mennesker, de vil have som patienter.
På den anden side afgives erklæringer under ed på retligt plan, hvilket også er en garanti for sandheden af det, der siges. Den, der sværger, giver sit ord og sørger for, at det, der siges, svarer til sandheden.
Overtrædelse af en ed kan medføre et antal sanktioner afhængigt af sammenhængen. Det er muligt at forestille sig en moralsk sanktion for ikke at aflægge vidnesbyrd eller direkte lide en civil eller strafferetlig straf i henhold til gældende lovgivning eller forskrifter.
