Internalisering er den handling, hvorigennem en person assimilerer en given kendsgerning eller information. Kort sagt, det menneske, der lever bevidst og reflekteres i sine egne oplevelser, internaliserer også sit eget liv ved at assimilere teoretisk og praktisk information om livet. En intimitet dannes gennem vanen med at internalisere oplevelser, tanker, overbevisninger og værdier.
Internalisering indebærer at gøre noget eksternt. Det skal bemærkes, at mennesker ikke kun kan internalisere positive tanker og refleksioner, men også at mennesker skal lære at acceptere forhindringer, der udgør en udfordring i deres livslang læring. For eksempel skal en person, der har adskilt sig fra sin partner, internalisere det brud som en realitet i sit kærlighedsliv for at komme videre.
Processen med at internalisere en given information er ikke automatisk som årsag og virkning. Hvert menneske har brug for sin tid og har sin egen proces til at acceptere en kendsgerning, som den er. Imidlertid går en person fremad på livsstien, når den internaliserer kendsgerningerne, som de er, uden at falde i selvbedrag. Intet menneske har adgang til et andet menneskes dybeste hjerte.
I modsætning til den materielle verden er et menneskes indre verden uvæsentlig. At være immaterielt kan mennesket internalisere en ubegrænset mængde oplevelser, interne oplevelser, fornemmelser, følelser og refleksioner, der beriger sindet og hjertet af oplevelsens værdi.
Når en person har internaliseret en bestemt virkelighed, er den virkelighed en del af hans væren i større eller mindre grad. For eksempel, når en person elsker en anden, internaliserer han den kærlighed, der er en del af hans personlige kerne og giver en konkret mening i sit liv.
