Det er en akustisk bølge eller lydbølge, hvis frekvens er under det menneskelige øres hørbare spektrum (ca. 20 Hz).
Infralyd bruges af store dyr som elefanten til at kommunikere over lange afstande (lyde fra 100 til et par kilometer fra banen) uden problemer. Den nøgle disse dyr kan høre på disse afstande er adskillelsen af deres ører, da dette er direkte proportional med frekvensen af bølgerne, de kan fange (i modsætning til små hoveder dyr). For nylig har elefanter vist sig at optage infralyd ikke kun med deres ører, men også for at mærke de vibrationer, de selv producerer fra deres ben, da deres negle fungerer som ledere for lavfrekvente lyde.
Infralyd er en fordel for forskellige dyr, især større, såsom elefanter, der bruger den til at kommunikere over lange afstande.
Evnen til at høre i enorme afstande er sandsynlig takket være størrelsen på deres hoveder og deres øres adskillelse, som er direkte proportional med den frekvens, de kan opfange. Det er værd at bemærke, at elefanter endda formår at fange infralyd, når de opfatter de vibrationer, de frembringer med bevægelserne af deres ben, da deres negle fungerer som ledende sensorer af lyde, der har en lav frekvens.
Hovedanvendelsen af infralyd er detektion af objekter. Dette gøres på grund af den dårlige absorption af disse bølger i mediet, i modsætning til ultralyd, som vi vil se. For eksempel absorberes en 10 Hz plan bølge fire gange mindre end en 1000 Hz bølge i vand.
Ulempen er, at de objekter, der skal detekteres, skal være ret store, da bølgelængden ved sådanne frekvenser er meget stor, hvilket begrænser objektets mindste diameter. Som et eksempel vil vi sige, at en 10 Hz infralyd har en bølgelængde på 34 m i luft, derefter genstande, der skal detekteres, skal have en størrelse af den mindste rækkefølge af 20 m i luft og 100 mi vand.
En nysgerrighed med hensyn til infralyd er, at den menneskelige krop også er i stand til at producere denne type lyd gennem bevægelse af musklerne, glider den ene over den anden, gennem ørerne og endda hjertet.
