Det er et fænomen med åndelig, oplevelsesmæssig og eksperimentel viden, der forstås af gnostikerne (primitive kristne sekter fra gnosticismen). For gnostikerne er gnosis en lære, der gør det muligt for mennesket at få reel information om sig selv og om verden omkring sig.
Det er i det væsentlige en praksis, der i sig selv ikke har nogen komplicerede teorier eller tilgange og er baseret på direkte erfaring. Dens principper får os til at verificere videnskabeligt og i sig selv de lektioner, vi modtager, og dog dogmer og overbevisninger, som ikke er videnskabelig eller rationel viden, til side.
Men det er ikke en grundlæggende eller regelmæssig viden om noget, det vil sige videnskabelig eller rationel, men traditionelt indebærer gnosis en slags åndelig og intuitiv viden om emner som guddom, Gud, blandt andre, og at han vidste i det rigtige øjeblik at være det de mest eftertragtede gnostikere at nå, som tilhængere af gnosticisme blev kaldt.
Gnosis som en livsstil, som en mystisk filosofi er baseret på en rationel og videnskabelig opfattelse af universet. Gnosticisme fremtræder i krisetider, af social og åndelig forstyrrelse, som en vigtig ideologisk strøm for mennesket at opnå en fysisk, psykisk, social og åndelig transformation, der tillader ham at kende sig selv, at kende sine egne mangler og fejl, der fører for tidligt til alderdom, til grav, til opløsning.
Denne visdom findes i Mysterierne om Mithras, Eleusis, Hermeticism, Mysterierne om Dionysus, Hecate, den Store Moder, Serapis, Cybele, Isis, også i Orphism and Pythagoreanism, egyptiske og tibetanske bøger… Når mennesket begynder at observere sig selv nøje, fra den vinkel, at han ikke er EN, men mange, er han åbenbart begyndt seriøst arbejde med sin indre natur.
For gnosticisme bringer det faktum, at Kristus ofrede sig selv for mænd, ikke deres frelse i fare, men mennesker er i sig selv og når frem til guddommelig gnose med deres egne midler, der endelig opnår deres frelse og er ved siden af Gud. Kun gennem gnose opnås åndens belysning, der fører til frelse.
Dette er utvivlsomt en strøm, der ud over kristen indflydelse modtog bidrag fra platonisk filosofi og også fra østlige filosofier.
