Euskera, som også er kendt under navnet Biscayan i den moderne æra, er navnet på et ikke-indoeuropæisk sprog, der tales inden for nogle territorier i Spanien og Frankrig, der generelt findes i nærheden af Biscayabugten. Dette betragtes som et isoleret sprog, da det er et af de få sprog, der i øjeblikket tales i Europa, der ikke stammer fra den indoeuropæiske gren, som det er tilfældet med sprog som finsk, ungarsk, estisk, georgisk, tyrkisk og maltesisk. Euskera er den eneste til stede i Vesteuropa.
Euskera, baskernes sprog, er det ældste levende sprog på det europæiske kontinent. Denne kendsgerning bekræftes af de fleste lingvister, eksperter og forskere på dette område.
Der er ingen tvivl om, at dette er et levende og mangeårigt sprog, hvis oprindelse stadig er ukendt i dag. Lingvister af stor betydning og historikere af samme kaliber fastholder positionen for at forsvare troen på, at baskisk kan komme direkte fra det sprog, de talte, for cirka 15.000 år siden indbyggerne i hulerne Altamira, Ekain eller Lascaux. Dens levetid går i det mindste tilbage til tiden af yngre stenalder, på trods af dette er der nogle beviser, der fører til at tro, at oprindelsen af Euskera kan spores endnu længe før dette. Det er endda sandsynligt, at baskisk er en af dem, der er ansvarlige for at give anledning til artikuleret sprog.
I dag er dette baskiske sprog fuldt integreret i uddannelsessystemet for uddannelse, inden for hvilket den offentlige administration og i det spanske samfunds hverdag er. Dette skyldes det faktum, at den spanske forfatning i 1978 anerkendte dette sprogs officielle status. Men før dette præcedens blev baskernes sprog fortrinsvis talt i landdistrikterne, og det havde heller ikke nogen grammatiske regler.
Selvom Euskera er helt forskellig fra spansk eller kastiliansk, anses det for, at vokalanvendelsen af Euskera har haft indflydelse på spanskens fonetik. Et eksempel på dette er nogle ord på baskisk, der er blevet indarbejdet i det spanske ordforråd, såsom magpie, coven, cowbell, blackboard osv.
