I gamle dage betød opnåelse af esoterisk viden at blive indviet i den mystiske kunst, lære hemmeligheder, der er ukendte for normale mennesker. Når et emne nu kaldes esoterisk, er det normalt noget, der ikke er så mystisk, men vanskeligt at trænge igennem: finansiel regnskab kan virke esoterisk for folk, der let bliver bedøvede ved at udfylde deres skatteformularer.
Esotericism, også kendt som den vestlige mystiske tradition, er en akademisk betegnelse for en bred vifte af løst relaterede ideer og bevægelser, der har udviklet sig inden for det vestlige samfund. De adskiller sig stort set fra både ortodoks jødisk-kristen religion og oplyst rationalisme. Et tværfagligt felt, esoterisme har gennemsyret forskellige former for vestlig filosofi, religion, pseudovidenskab, kunst, litteratur og musik og har fortsat påvirket intellektuelle ideer og populærkultur.
Ideen om at kategorisere en bred vifte af vestlige traditioner og filosofier under den rubrik, vi nu kalder "esoterisme", udviklede sig i Europa i slutningen af det 17. århundrede. Forskellige forskere har drøftet den nøjagtige definition af vestlig esoterik med en række forskellige muligheder foreslået. En modelDen lærde vedtager definitionen af "esotericism" fra visse esoteriske tankeskoler og behandler "esotericism" som en perennialistisk okkult indre tradition. Et andet perspektiv betragter esoterik som en kategori, der omfatter verdenssyn, der søger at omfavne et "hjemsøgt" verdensbillede i lyset af den voksende nedslående. En tredje betragter vestlig esoterik som en kategori, der omfatter al den “afviste viden” om vestlig kultur, som hverken accepteres af det videnskabelige etablissement eller af ortodokse religiøse myndigheder.
De første traditioner, som de senere ville analysere som former for vestlig esoterisme, opstod i det østlige Middelhavsområde i slutningen af antikken, hvor hermetisme, gnosticisme og neoplatonisme udviklede sig som særskilte tankeskoler end hvad der blev almindelig kristendom. I renæssancens Europa steg interessen for mange af disse gamle ideer, idet forskellige intellektuelle søgte at kombinere "hedenske" filosofier med kabbala og med kristen filosofi, hvilket førte til fremkomsten af esoteriske bevægelser som kristen teosofi. Det syttende århundrede oplevede udviklingen af indledende samfund, der erklærede en esoterisk viden som rosekrucianismeog frimureri, mens oplysningstiden i det 18. århundrede førte til udviklingen af nye former for esoterisk tænkning.
