Ordet Domicile har en meget omfattende etymologi, det kommer fra det latinske "Domus Collere", hvilket betyder hus, der er beboet og Spouse, der stammer fra latin for et sammensat ord, "Coniux eller Coniugis", der bruges til at betegne en af de to tilhørende personer til et ægteskab sammen med "Iugum", hvor "Yugo" kommer fra, blev ægtefælle oprindeligt oversat som "forenet af et åg". Den Hjemsted kan siges at være det sted, hvor et individ, er det et bestemt sted med sin egen og unikke adresse, på dette sted folk kan være placeret.
Det er almindeligt, at denne adresse er et krav, der kræves af mange procedurer i ethvert land. Da der er et ægteskabsdokument, opretter underskriverne som mand og kone et fælles bopæl og bopæl, der oversættes som det sted, hvor de udfører alle aktiviteterne i den stabile de facto eller juridiske union. Begge parter skal være enige om at etablere rummet til at leve sammen, og på samme måde, hvis de beslutter at flytte fra denne adresse, skal det godkendes af begge.
Den ægteskabelige hjem er, at fysiske rum, hvor ægtefæller og børn (når de findes) bor, derfor er det også kaldes en familie hjem eller hjem. Det skal dog tages i betragtning, at for at sige, at der er et ægteskabeligt hjem, skal ægtefællerne have fuld autoritet over hjemmet, dvs. det kan ikke være et rum, der deles med en anden familie (enten forældren til ægtefællerne, familien til den samme eller en tredjepart), men dette betyder ikke, at det skal tilhøre dem, det kan være et lejet hus.
Tidligere kunne det pålægges af manden (mand), fordi han blev betragtet som familiens far og var den, der havde myndighed til at bestemme de forskellige områder, der svarer til ægteskabet, og konen adlød det, nu med genopfindelsen af kvinders rettigheder, det er De to definerer karakteren af et ægteskabeligt hjem. Hvis der er en skilsmisse i ægteskabet, ophører ægteskabet med at eksistere, og det vil være en advokat eller en dommer, der angiver, hvad der vil ske med huset, da alle skilsmissesager ikke er de samme.