Ordet ophævelse er et juridisk udtryk defineret som en juridisk handling, hvorigennem en eller flere af de bestemmelser, der er inkluderet i figuren af et juridisk organ, uanset om det er et dekret, en lov eller en regulering, mister deres gyldighed. Etymologisk kommer dette ord fra det latinske "derogo, derogare", hvis betydning er "afskaffe, fjerne, tilbagekalde". Ophævelse af en lov betyder at lade den være uden magt. Normalt i den juridiske ordning er den, der ophæver, den, der kan forkynde en lov. Derfor er det organ, der er bemyndiget (i dette tilfælde) til at udøve enhver ophævelse, parlamentet, kongressen eller lovgiveren.
For at udføre denne handling skal der først være andre lovforslag, hvor årsagerne til denne handling er udtrykt i de indledende overvejelser i lovteksten. Lovgiveren eller de lovgivere, der udvikler lovforslaget, underkastes det til afstemning i hele kammeret, som ved en afstemning og med flertallet for opnår annulleringen. I dette tilfælde er der to typer ophævelse: en eksplicit og klar, hvor den nye standard specifikt og konkret citerer alle de standarder, der er ophævet af den. En anden, der er stiltiende, der implicit ophæver alle reglerne forud for den, og hvis indhold er modsat den nyligt vedtagne regel.
Årsagerne til ophævelsen af en lov er:
- Af særlige årsager til loven sker dette, når det er blevet implanteret med en begrænset varighed, eller når det er ordineret spontant.
- Fordi en anden lov er blevet godkendt, der gengiver den uden virkning.
- fordi det bare stoppede med at blive brugt af vane.
Når en lov ophæves fuldstændigt, taler den ikke længere om ophævelse, men ophævelse, hvis betydning er at gøre en lov ugyldig for at blive erstattet af en anden, med lige eller større hierarki, for eksempel kan forfatningen ophæves af en anden Forfatning. Forskellen mellem disse to vilkår er, at den ene delvis ophæves og den anden fuldstændigt.
Loven kan kun ophæves af andre love, skønt der er mulighed for, at en forordning træder i kraft i et bestemt tidsrum eller for en bestemt begivenhed, i disse tilfælde, når den fastsatte periode er opfyldt, eller situationen er forsvundet. Loven ophæves straks, i dette tilfælde taler vi om love til midlertidige formål.
