Christadelphians hævder at basere deres tro helt på Bibelen og er ikke enige om at tro eller acceptere andre tekster inspireret af Gud. De garanterer, at Gud er skaberen af alle ting og far til religiøse mennesker, de mener også, at Gud faderen og Jesus Kristus ikke er en person; men to helt forskellige individer. De forstår, at den Hellige Ånd er ikke en person, men Guds kraft, der anvendes i skabelsen og få folk til at frelse.
De tror, at mennesker er adskilt fra Gud på grund af deres synder, men de kan forsones med ham ved at blive Kristi disciple. Der er ingen creme, der kommer ud af Kristi fysiske død, men ved at følge hans eksempel. Folk er ikke frelst for den enkle kendsgerning, at Kristus døde for deres synder, men fordi de hver dag "dør sammen med Kristus" for at synde i deres menneskehed. De tror, at en tro uden gerninger er død og ikke-frelst, men den er baseret på skriftlig ræsonnement. for dem opnås frelse ikke blot ved at tiltræde en lære, men ved reel viden om, hvad Gud ønsker af sine børn.
Christadelphians modstår visse typer doktriner accepteret af mange andre kristne, og er nødvendige for at opfatte:
- Den sjælens udødelighed.
- Et Guds rige i himlen, da ifølge dem vil jorden blive forvandlet, hvor de retfærdige lever for evigt.
- Et helvede af ild, straf for synd for dem i evig død, Jesu Kristi præeksistens.
- Den barnedåben.
- Helligåndens person og besiddelse af Helligåndens gaver, blandt andre.
Noget, der gør dem unikke blandt resten af de kristne grupper, er det faktum, at de tror, at ordene hellig og djævelen er de almindelige ord, der bruges på de sprog, de betyder; modstanderen og bagvaskeren, og at dens betydning afhænger af sammenhængen; men det er aldrig de personlige titler eller navne på nogen falden engel, da der aldrig var noget oprør mod det onde i himlen, som resten af de kristne trossamfund tror. For Cristedelphians er engle af deres åndelige natur perfekte og kan ikke synde. De forklarer, at Det Nye Testamente under disse udtryk personificerer i det meste af teksten den naturlige tendens til synd. Dette udtryk (cristadelphians) i det gamle testamente se utilizaba para hacer referencia a personas, sistemas políticos o individuos específicos en oposición o conflicto.
