På niveauet af nervesystemet, en type specialiserede celler kaldet ”neuroner” arbejde. Denne særlige væv er ansvarlig for at sende information til hele organismen gennem en indbyrdes kommunikation kaldet synapser. Denne information er kendt som en nerve impuls og transmitteres fra neuron i neuron uden at etablere fysisk kontakt, er det vigtigt at udføre enhver neuromuskulær bevægelse. Overførslen af disse impulser skal ske på en reguleret måde i det øjeblik, hvor de forværres eller accelereres, anfaldet opstår, når en patient kramper, er det fordi de på neuronal niveau producerer paroxysmale udledninger (accelereret synaps) og udfører en udledning. helt unormalt med hypersynkroni mellem en gruppe neuroner.
Hypertransmissionen af nerveimpulser forårsager unormal sammentrækning af alle muskler på kropsniveau, disse bevægelser er klassificeret som tonisk-kloniske, fordi to sammentrækningsfaser kan differentieres: i tonisk fase er det karakteristisk, at de udgør tab af bevidsthed efterfulgt af betydelig kropsstivhed, mens der i den kloniske fase observeres rytmisk mobilitet på muskelniveau. Krampeanfald i henhold til antallet af berørte muskler kan klassificeres i delvise og generaliserede, delvise anfald er dem, der forekommer i et bestemt område, det kan være en hånd, i øjet osv., Mens det generaliserede er et anfald i alle muskulære væv af menneskelige legeme.
De kliniske manifestationer, der præsenteres hos en patient med anfald, kan være: bevidsthedstab, langvarig muskelsammentrækning, stivhed i tonisk fase af anfaldet, udskillelsen af mundslimhinden øges signifikant (sialorré), dette skyldes effekten fra den øgede koncentration af parasympatiske neurotransmittere er der til gengæld retroversion (øjetraktion), afslapning af alle lukkemuskler(fækal, urin, spiserør) og endelig postgital tilstand, som er post-anfaldsstadiet, inden for denne fase har patienten pupiller med lav reaktion på lys, og normalt forbliver de mydriatiske (dilaterede pupiller). Der er tale om krampeanfald, når disse paroxysmale udledninger forekommer mellem 0 og 7 år, hvis begyndelsesperioden overstiger syv år siges det, at patienten har epilepsi.
