De fleste mennesker, hvis ikke alle, har viden og genkender det miljø, de er i, takket være de sanser, de har, sådanne sanser er i alt fem, og de er lugt, syn, smag, berøring og øret. alle sanser er afhængige af et bestemt organ, så de kan udføre deres funktion korrekt, lugt afhænger for eksempel af næsen, synet tæller på øjnene, smag er knyttet til munden, berøringen med hænderne og endelig øreøret, derfor har disse organer ansvaret for at fange visse indtryk, der overføres meget hurtigt til hjernen, og dette Endelig, takket være dets store smidighed, vil det forvandle dem til fornemmelser, der transmitterer følelser af kulde eller varme fra et objekt, føler en lugt, ser nogen eller noget, hører en lyd og føler en smag af noget mad.
Den første af sanserne er vision: beskrevet som evnen til at skelne mellem objekter og deres miljø, hvori de findes. Organet, der er forbundet med denne sans, er øjet, hvis formål er at fange lysets vibrationer, der bevæger sig i form af en bølge og vibrerer i kontakt med de forskellige kroppe og transmitterer dem til hjernen.
For sin del er høringen, hvis tilknyttede organ er øret, den fornemmelse, der giver os mulighed for at høre alle lyde, selve orgelet er placeret på siderne af hovedet.
Lugt er den følelse, hvorigennem lugt opfattes. I dette tilfælde involverer et slim farvet gult, som er placeret øverst i næsen og har rigelige nerveender afledt af den olfaktoriske nerve, stoffet har ansvaret for at samle indtryk og samtidig overføre dem til hjernen. På den anden side varmer en ekstremt vaskulær rød slimhinde luften, der trækkes ind. Disse to stoffer danner den såkaldte hypofysemembran, der leder næsens indre vægge.
Smag, der er det primære organ involveret i denne forstand, er tungen, der består af muskler, der gør det muligt for den at udføre forskellige bevægelser, dækket af en slimhinde.
Endelig kan den lokaliseres ved berøring, al information, der opfattes som et resultat af syn og hørelse, overføres til hjernen takket være nerveender. Det samme sker med huden.
