Det er det sæt regnskabsposter, der er foretaget i de forskellige regnskabsbøger, udarbejdet under de operationer, der udføres af virksomheden, og som viser dets præstationer i løbet af et regnskabsår. Den regnskabsmæssige cyklus vil blive gentaget i hvert regnskabsår i selskabet, så længe det forbliver i drift.
Denne øvelse falder normalt sammen med et kalenderår, dvs. hvis en virksomhed varer 15 år i drift, skal der i teorien være 15 gentagelser af regnskabscyklussen, en for hvert år i regnskabsåret.
For et nyt selskab begynder regnskabscyklussen med undersøgelsen af dets nuværende situation og åbningen af regnskabsbøgerne (dagligt, generelt, lager og årsregnskab). For en virksomhed, der allerede har været i forretning i en periode, overføres kontosaldoer fra periode til periode. Derfor begynder regnskabscyklussen med begyndelsen af kontosaldi.
Regnskabscyklussen producerer de regnskaber, som investorer bruger i deres beslutningstagning, da det ved slutningen af cyklussen påvises den økonomiske-finansielle situation og egenkapitalen. Hvordan var udviklingen i regnskabsåret, og hvad var resultaterne.
Hele konglomeratet med data genereret i løbet af regnskabsåret vises gennem årsregnskaber, der opsummerer virksomhedens økonomiske adfærd, der er grupperet i det såkaldte årsregnskab.
Endelig er det bemærkelsesværdigt, at regnskabscyklussen er struktureret i otte faser. For det første laves status for virksomhedens aktuelle situation, hvor mængden af aktiver, passiver og den kapital, der ejes, udtrykkes. For det andet åbnes regnskabet via journalen, som kronologisk registrerer de operationer, der udføres af virksomheden. For det tredje dannes hovedbogen, som registrerer alle poster, der er foretaget i journalen på en klassificeret måde for at Få de saldi, der vil blive brugt til at udføre prøvebalancen, hvilket svarer til det fjerde trin, der opsummerer de data, der er produceret af journalen og hovedbogen, og kontroller den numeriske lighed, der skal eksistere.
Derefter foretages tilpasningsposterne, for hvilke det er nødvendigt at afslutte regnskabsåret, i dem reflekteres den reelle saldo på de konti, der var involveret i regnskabet for virksomheden, såsom afskrivninger, blandt andet afskrivninger. Derefter laves regnearket, som gør det muligt for revisoren at præsentere regnskabsprocessen på en opsummeret og analytisk måde. Derefter foretages de afsluttende poster, som har til formål at gruppere kontiene, enten i dem, der genererer udgifter eller i dem, der genererer indtægter, for at bestemme, om regnskabsperioden genererede et tab eller overskud. Endelig udarbejdes regnskabet, der afspejler virksomhedens økonomiske og finansielle situation og afspejler alt, hvad der udgør organisationen.
