Humaniora

Hvad er caudillo? »Dens definition og betydning

Anonim

Udtrykket caudillo har sin etymologiske oprindelse på det latinske sprog, specifikt fra ordet "capitellus" og stammer igen fra "caput", hvilket betyder hoved. Dette bruges til at henvise til en slags chef eller leder, der også har et sæt tilhængere, der anerkender ham som sådan, en caudillo er karakteriseret ved at være et individ, der har evnen til at bestille, ud over at have ansvaret for at beslutte de handlinger, som dens tilhængere skal udføre. I politisk slang dets anvendelse er meget hyppig, især med hensyn til det nittende århundrede politik visse latinamerikanske lande, med henvisning til de ledere, der var ansvarlig for at samle sektorer af menneskerhvem de ville være ansvarlige for at repræsentere og forsvare såvel som deres interesser mod andre sektorer, der også havde deres egne ledere.

Gennem historien har der været mange repræsentationer af caudillos, men noget der skal bemærkes er, at de fleste af disse individer generelt havde deres oprindelse i den militære sfære, som var ansvarlige for at danne en ret tæt forbindelse med deres tilhængere i med hensyn til organiseringen af ​​magt. For at få tilhængere brugte caudillos forskellige metoder, blandt hvilke der var visse aftaler, der tilbød en bestemt gruppe mennesker nogle fordele såsom beskyttelse mod forskellige typer trusler, rigdom og overholdelse af lovene til etablere orden, blandt andre, alt dette i bytte for deres loyalitet over for caudillo om hans organisering af magt. På trods af alt dette skal det nævnes, at disse mennesker generelt ikke fungerede åbent for så vidt angår loven, da deres funktion i forhold til den er ubestemt, så at sige: da der var tilfælde, hvor de respekterede den, mens at de i andre tilfælde foretrak at holde sig væk fra det og udføre praksis uden at tage hensyn til, hvad loven fastlægger.

Den type regering, hvor caudillos var dem, der styrede, kaldes caudillismo, som blev karakteriseret, fordi caudillo brugte enhver form for middel for at opnå magt, enten gennem krigsførelse, oprør eller kup. af staten af en person, der blev anset for i stand til at løse fælles problemer i samfundet, ud over at sikre interesserne for de grupper, der besad større magt.