Journalistisk artikel er en underskrevet tekst, der afslører forfatterens holdning til et bestemt emne, generelt aktuelt eller en begivenhed, enten fra et neutralt perspektiv eller fra et subjektivt niveau, og som eksponeres i et eller andet skriftligt kommunikationsmedium.
Dets vigtigste funktion er at informere, men det understøtter også kritiske evalueringer og meninger om begivenheder og nyheder. De elementer, der vises i den journalistiske tekst, er:
- Udsteder: Kollektiv. ”Når en bestemt person, journalist, redaktion, journalist og spaltist, der forbereder artiklen, repræsenterer interesserne for en bestemt redaktionel gruppe.
- Modtagere: bred og heterogen offentlighed uden mulighed for at svare eller verificere rigtigheden af oplysningerne. En kritiker påpegede, at han kun kan kontrollere afstanden mellem, hvad der skete, og hvordan det ser ud i pressen. Først da kan vi sætte pris på afstanden mellem begivenheder og den måde, de præsenteres på. Denne kendsgerning bekræftes ved at observere det forskellige indhold om den samme begivenhed i forskellige aviser. Kommunikation kan etableres gennem breve til redaktøren, men aldrig en komplet kommunikationsproces.
- Kanal: skriftlig presse, internet. Det involverer meget komplekse tekniske midler og processer. Fra det øjeblik avisen produceres, indtil den når modtagerens hænder, gennemgår den flere processer, hvilket sparer meget korte tidsmæssige afstande og meget lange rumlige afstande.
En særlig modalitet er kritikartiklen, som kan være litteraturkritik, biograf, teater eller enhver form for show (for eksempel afholdes tyrefægtning i Spanien og nogle latinamerikanske lande). Uanset genre, alle avisernes artikler er generelt relateret til nogle aspekter af i dag.
I tilfælde af meningsartikler er der større frihed i denne henseende. Det er typisk den person, der underskriver artiklen, der bruger den type skrivning, som de føler sig mest komfortable med. Derfor kan vi finde spaltister, der udfører ægte litterære øvelser i et journalistisk medium, mens andre foretrækker at holde sig til et mindre sofistikeret sprog.
Titlen på en journalistisk tekst skal ske efter skrivning af teksten og ikke før, for i slutningen af skrivningen tages der hensyn til, hvad der kan være mest attraktivt for læseren. Emnet kan opsummeres med otte eller færre ord. Det foretrækkes at anvende verbet i tiden til stede.
