DNA forstås som akronymet for udtrykket deoxyribonukleinsyre, som på engelsk er kendt som "Deoxyribonukleinsyre" eller ved dets akronym "DNA"; Dette er et ord, der består af ordet "syre" fra det latinske ord "syre", hvilket betyder "skarp" eller "skarp"; plus posten "deoxyribo", der henviser til et kulhydrat, og "nukleinsyre" for at henvise til kernen og stammer fra den latinske "kerne", som betyder "frø" eller "pulp"; Derfor kan det siges, at det er et kemisk stof eller en syre, hvis mission eller beskæftigelse er akkumulering af information, der indeholder genetisk materiale, der findes i cellens kerne eller centrum.
DNA er et molekyle, der samler genetiske koder, der anvendes til udvikling og funktion af alle kendte levende organismer og mange vira. DNA er en nukleinsyre; Sammen med proteiner og kulhydrater udgør nukleinsyrer de tre vigtigste makromolekyler, der er essentielle for alle kendte livsformer. De fleste DNA-molekyler består af to biopolymerkæder, der er viklet omkring hinanden for at danne en dobbelt helix.
Oplysninger i DNA lagres som en kode, der består af fire kemiske baser, der er: adenin (A), guanin (G), cytosin (C) og thymin (T). Menneskeligt DNA består af omkring 3 milliarder baser, og mere end 99 procent af disse baser er ens i alle mennesker. Rækkefølgen eller rækkefølgen af disse baser bestemmer de tilgængelige oplysninger til opbygning og vedligeholdelse af en organisme svarende til den måde, hvorpå bogstaverne i alfabetet vises i en bestemt rækkefølge for at danne ord og sætninger.
DNA-baser parres med hinanden, adenin med thymin og cytosin med guanin, til dannelse af enheder kaldet basepar. Hver base er også knyttet til et sukkermolekyle og et phosphatmolekyle. Nukleotider er arrangeret i to lange tråde, der danner en spiral kaldet en dobbelt helix. Strukturen af den dobbelte helix er noget som en stige, hvor baseparret udgør stigen, og sukker- og fosfatmolekylerne udgør stigeens lodrette sidestykker.
